Handelsbetingelser

Booking

Booking sker så vidt muligt gennem Facebook Messenger gennem min fotoside www.facebook.com/jemphotodk , da jeg bruger Facebook kalenderen til at organisere mine foto aftaler. Du har ikke booket en tid før du har betalt bookinggebyr. Se afsnit om betaling.

Betaling

Når du ønsker at booke mig, forudbetales der et bookinggebyr (varierer efter opgaven). Du har ikke booket en tid, før gebyret er betalt. beløbet modregnes fotopakkens pris. Det resterende beløb betales på dagen for vores aftale inden aftalen finder sted. Bookinggebyret kan IKKE refunderes med mindre jeg (fotografen) aflyser.

Betaling kan være via Mobilepay, bankoverførsel eller kontant.

Ønsker man at købe yderligere billeder udover det antal der følger med i pakken, kan disse bestilles separat. Disse betales inden færdigredigering/levering af billeder/produkter.

Aflysning

Aflysning eller ændring af tiden skal ske senest 1 uge før den aftalte tid.
Ved aflysning med mindre end 48 timer før din aftale, vil det resterende beløb faktureres, uafhængigt om du ønsker at booke en ny tid eller ej.

Det er muligt at aftale en ny tid, men ved aflysning senere end 14 dage fra din tid (ved weekendtider senest 30 dage), skal der betales et nyt bookinggebyr for at genbooke. De øvrige 50% for din session skal ikke genbetales og det resterende beløb vil blive overført, hvis den nye tid ligger inden for 8 uger efter aflysningen.

Ved aflysning fra fotografens side, tilbagebetales bookinggebyret, medmindre du vælger at flytte tiden med det samme – eller maks indenfor en uge. Bookinggebyret kan i sådanne tilfælde tilbagebetales eller du kan kvit og frit få en ny tid, som aftales indenfor 1 uge efter endt sygdom hos fotografen. Overskrides tidsfristen på 1 uge bortfalder retten til tilbagebetaling af bookinggebyret.

Ved manglende betaling udsendes der en påmindelse. Hvis denne ignoreres pålægges beløbet 200 kr. i rykkergebyr. Hvis betalingen stadig udebliver vil fakturaen videresendes til Inkasso.

Levering af færdige billeder

Jeg bestræber mig på, at dine/jeres billeder er klar til udvælgelse indenfor 4 uger efter fotograferingen.

Jeg laver et online galleri til jer, hvor I udvælger jeres ønskede billeder.

Billederne i galleriet har fået en basisredigering i den stil jeg har valgt til jeres billeder, så I bedre kan se slutresultatet for jer. Efterfølgende vil de valgte billeder få ordnet de sidste detaljer inden I modtager de færdige billeder.

Ønskes der mere redigering eller større/ekstraordinære rettelser på billederne, koster det mellem 50 – 200 kr pr. rettelse. Der leveres ingen billeder (hverken digitalt eller som print) førend at betaling er modtaget.

Jeg leverer aldrig uredigerede billeder.

Det er ikke tilladt at bruge/videresende prøvebilleder med vandmærke over. Overskrides dette, vil billederne blive faktureret. Det koster 600,- pr. billede.

Det er altid muligt at booke tid til en gratis billedgennemgang, hvis I har behov for råd og vejledning inden du/I træffer jeres beslutning. Dette kan også gøres telefonisk.

Tilkøb af filer og print samt produkter

Ekstra digitale billeder samt prints og produkter kan tilkøbes, når udleveringen af onlinegalleriet har fundet sted. De betales inden redigering og bestilling/udlevering af billeder/produkter.

Priserne for findes her. Har I specielle ønsker til fx produkter, så kontakt mig med disse for evt. idéer til løsning af ønsker samt prisoverslag.

Opbevaring af billeder

Billederne der leveres i dit udvalgsgalleri bliver gemt et år fra udleveringsdatoen af galleriet. Du kan i den periode altid vende tilbage, hvis du ønsker at købe flere af de billeder. Efter det år udløber vil de ikkebestilte billeder blive slettet.

Billederne du har valgt og betalt vil blive gemt i 4 år. Skulle du have brug for en genudlevering af billeder, vil dette være muligt i form af et genudleveringsgebyr ved digitale filer. Man kan også bestille print og produkter igen indenfor den periode.

Fortrydelsesret

Fortrydelsesretten for fotograferingen frafalder, så snart fotograferingen er påbegyndt.

Fortrydelsesretten for de leverede digitale billeder frafalder, så snart at disse er udvalgt af kunden og oplysninger til download er aktiveret. For print og andre produkter frafalder fortrydelsesretten så snart at disse er sendt til bestilling. Er man ikke tilfreds med resultatet efter ens fotografering, er det derfor vigtigt at man giver udtryk for dette inden udvælgelsen. Har man modtaget og downloadet/afhentet sine billeder, ses opgaven som afsluttet.