I weekenden startede jeg officielt op på et fotoprojekt kaldet Pudlernes Ry ved at stille op som hundefotograf – nærmere betegnet puddelfotograf. Jeg har længe gået og kogt lidt på idéen om at lave et projekt i billeder, som skal vise pudlens alsidighed og skønne væsen. Jeg har lavet noget fodarbejde (det laver jeg selvfølgelig stadig), og i weekenden var muligheden der for at få startet op.

Jeg havde en aftale på forhånd med flere puddelejere, som skulle udstille i weekenden, og ellers så ville jeg introducere mig for de udstillere, som måske ikke havde hørt om mit projekt gennem Facebookgruppen “Puddelhunden”. Og så ville jeg tage MANGE billeder.

Folk var SÅ søde. Jeg mødte nærmest kun positive tilbagemeldinger og en glæde over idéen bag det jeg lavede. Så de sidste par dage har stået på intensiv fotograferen og billederedigering………. Jeg blev netop færdig i dag med de sidste redigeringer.

Jeg havde billederne til “massegodkendelse” hos dem jeg havde fotograferet i min gruppe på Facebook, hvor jeg koordinerer ift. projektet. Det har været overvældende med positive ord om udfaldet af mine billeder jeg har taget. Du skal bestemt ikke snydes for nogle af dem her.

Hvis du vil følge projektet kan du finde det på Pudlernes Ry

Jeg er stadig ved at få de sidste godkendelser på billederne. Så snart de er på plads kommer de ind på Facebooksiden. Der vil også blive tilføjet en del billeder under Dyrebilleder.

 

Jeg stødte blandt andet på denne flotte fyr. Han hedder Pepper og han var den VILDESTE lige inden han skulle i ringen. Han var, som hans ejer forklarede det, “in the zone”. Han var fuldstændig ligeglad med hvad der foregik omkring ham. Jeg formåede at fange det på dette billede. Det er simpelthen imponerende, hvordan dyr på den måde, ligesom os, gør sig klar til at performe forud.

 

Pepper
Please follow and like us:
error
Pudlernes Ry – Dansk Kennel Klub – International udstilling i Vejen 2018
Tagged on:                                                         

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *